T

Test og personprofil

Når du rekrutterer eller er kandidat til en stilling kan du blive udsat for at blive testet, eller mere korrekt at få lavet din personprofil.

Ordet test, forudsætter at man kan dumpe en personprofil. Det skal vi slå fast med det samme: Det kan man ikke!

Det en personprofil kan, er at vise et billede af hvem du er, hvordan du arbejder og hvilke opgaver du bedst kan lide.

Derfor er der ikke nogen grund til at svare anderledes i en profil, for det er vigtigere at du kender dig selv end om du ser ud på en speciel måde. Du kan være sikker på at en rekrutteringskonsulent bliver nysgerrig, hvis der er uoverensstemmelse mellem dine svar og det der opleves.

Personprofiler benyttes som samtale oplæg og kan give nogle hypoteser omkring din arbejdsmåde. Disse hypoteser vil en rekrutteringskonsulent forsøge at be- eller afkræfte, igennem sine spørgsmål til kandidaten.

Husk altid, at du som kandidat har ret til at få gennemgået din personprofil, hvis du har taget den. Hvis den ikke gennemgås ved du ikke hvad der står i den og kan ikke reagere, hvis den viser et forkert billede.

Talent Management

Hvor er dine talenter henne i virksomheden og er det åbentlyst at der arbejdes med dem. Ofte nogle spørgsmål som virksomhederne bliver lidt usikre på, for der er ikke mange steder (ud over de meget store organisationer) der har specifikke talent management systemer.

Talent management går i alt sin enkelthed ud på at fremme de profiler der har et talent. Talenter skal spottes og udvikles, men her stopper enigheden også. Nogle virksomheder har dårlige erfaringer med at talentudvikle, fordi talenterne søger andre steder hen, derfor er det vigtigt at få sammensat et talent program der tager højde for såvel talentet, som organisationen rundt omkring.

Husk på at talenter der ikke udvikles forsvinder hurtigere end dem du udvikler på og får noget ud af. Så det er på ingen måder spildt.

U - Udvælgelse

Når et kandidatfelt er sammensat efter grundige samtaler, kommer man til udvælgelsen. Her skal tingene gå op i en højere enhed. Passer kemien med den ansættende leder, har kandidaten de rigtige faglige erfaringer, er det kort sagt den "rigtige" til stillingen. Hvis ikke er tilbagemeldinger den sidste berøring med kandidaten.

Der får man evalueret processen og lukket den godt ned. Her er kvalitet igen vigtigt, kontakter rekrutteringspartneren kandidaterne eller bliver der sendt en mail. Aftal, hvordan du vil have din virksomhed repræsenteret.

Skal kandidaten sidde tilbage med en god eller en skidt følelse. Selvom kandidaten ikke får jobbet, kan det godt være en god oplevelse at møde en virksomhed der har styr på processerne og behandler deres kandidater med respekt og ordentlighed.

V - Vikar og rekruttering

Vikarbureauer har også en rekrutteringsforretning og det kan være en vej tilbage på arbejdsmarkedet. Man kan komme ud i "try-and-hire".

Det er et koncept, hvor man starter op som vikar og måske fortsætte efter vikariatet, hvis vikarperioden er forløbet tilfredsstillende. For virksomheder er det en nem måde, at prøve nye medarbejder af i realtime eller nye jobfunktioner.

For vikaren er det en god måde at opleve virksomheden og opgaverne, på en praktisk måde.

Når du som virksomhed skal rekruttere, er der flere ting du skal overveje. Først og fremmest kan du selv eller skal du have assistance? Der er mange muligheder for at få hjælp, der er store rekrutteringsbureauer og mindre rekrutteringspartnere.

Der er stor forskel på det du får og det regningen efterfølgende lyder på. Der er mange forskellige modeller, der rekrutteres efter. Derfor er det vigtigt, at du finder løsning, der kan matche din virksomhed. Tag en snak med din rekrutteringspartner og få et indblik i hvordan rekrutteringsprocessen bygges op for din virksomhed.

Virksomhed søger medarbejder

Tal om kandidathåndtering, hvilket rekrutteringssystem benyttes, hvad med GDPR og personprofiler. Hvordan passer det din virksomhed? Skal det være enkelt eller kompliceret.

Hvis du vælger det enkle så er det en rekrutteringspartner, der kan inddrage dig og virksomheden, når det er aktuelt. Derved sparer du tid, får en gennemprøvet løsning og de bedste kandidater.